Information om omlægning af ERP-program/administrationssystem

Hos A.P. Jørgensen omlægger vi vores ERP-program/administrationssystem, så vi fremover bruger Navision/DSM.

Omlægningen berører ikke det praktiske arbejde i vores reservedelsafdelinger og på værksteder mere, end at vi servicerer alle kunder som sædvanligt. Vi kan dog få behov for at finde papir og blyant frem de dage, som omlægningen sker. 

For A.P. Jørgensen betyder det, at vi lukker ned for vores nuværende system Dracar fredag d. 12. feb. 2021 og åbner for det nye system ondag d. 17. feb. 2021

Hvad betyder det for dig?

Vi har bestræbt os på, at omlægningen medfører så få gener for vores kunder som overhovedet muligt, men når man konverterer fra et system til et andet, vil der naturligvis være nogle få ændringer:

  • Der kan forekomme ændringer i layoutet på vores fakturaer og kontoudtog. Du vil fortsat modtage fakturaer med informationer fra den afdeling, hvor du har din kontakt til os
  • Enkelte kunder vil få et nye kundenumre
  • Enkelte kunder vil få nye betalingsbetingelser

Hjælp os med at gøre overgangen så smidig og hurtig som muligt

En så stor ændring kan ikke gennemføres uden, at der vil ske enkelte fejl. Hvis du konstaterer, at der i forbindelse med konverteringen er sket utilsigtede ændringer, eller at noget vedrørende dine aftaler med os eller andet ikke er registeret korrekt - så kontakt os venligst.

Vi undskylder evt. ulejligheder og glæder os alle til, at det nye system er implementeret.